Sankt Annæ Gade ligger på Christianshavn i København. Den er 450 meter lang, og går parallelt med Torvegade, fra Strandgade i nordvest, til Christianshavns Voldgade i sydøst. Sankt Annæ Gade og Torvegade udgør også de to eneste (bil)broforbindelser over Christianshavns Kanal, der ellers adskiller de to halvdele af Christianshavn fra hinanden. Broen der overfører Sankt Annæ Gade, kaldes Snorrebroen.