Kilimanjaro

Suomi فارسی Tiếng Việt Galego తెలుగు Magyar Nederlands Slovenščina Српски / Srpski Norsk (Bokmål) Bahasa Melayu Português Română Français Euskara Català Svenska Lietuvių 日本語 Nynorsk Español Slovenčina 中文 ไทย Čeština Deutsch Italiano Hrvatski Українська Ελληνικά हिन्दी English Русский 한국어 Eesti Polski العربية Türkçe עברית

Kilimanjaro
Wikipedia

Kilimanjaro Kiliman'jaro, [-gdJA·-], eller Mont Kilimanjaro er Afrikas højeste bjerg; 5.895 m. Bjerget ligger i Tanzania nær grænsen til Kenya og hæver sig 4.800 m over det omgivende landskab. Bjergmassivet omfatter tre vulkantoppe, der blev dannet som en del af Rift Valley for 1/2-3/4 mio. år siden. De 3 kegler er Kibo på 5895 m, Mawenzi på 5.149 m og Shira på 3.962 m. Det højeste punkt på kanten af Kibos krater kaldes Uhuru Peak. Der er fumarol aktivitet på toppen af Kilimanjaro i bunden af selve krateret og jorden er også varmere, end de klimatiske forhold betinger. På basis af dette har geologer anslået, at der findes smeltet materiale omkring 400 meter under overfladen. Men det sidste reelle udbrud fandt sted for ca. 10.000 år siden, så vulkanen må betegnes som sovende. Det betyder, at den godt kan komme i udbrud igen selv om sandsynligheden er meget lille. Shira var det første krater til at slukkes, hvilket skete for flere hundrede tusinde år siden. Det er en lille periode i geologisk sammenhæng, men stor nok til, at erosionen er skyld i, at krateret i dag er det laveste af de tre. Samtidigt erkendes krateret ikke tydeligt, da et senere udbrud fra Uhuru krateret næsten fyldte Shira krateret med lava. Lavaen fra dette udbrud flød også hele vejen rundt om Mawenzi og danner derfor det plateau den mest populære rute, Marangu ruten, krydser på sin vej mod Kilimanjaros top.




Impressum