Kokkedal Slot Copenhagen er et gods, oprindeligt et landsted, beliggende ved Mikkelborg i Hørsholm Kommune i Nordsjælland. Det har siden 2011 fungeret som hotel. Kokkedal er på 8,7 hektar park. I 1900 havde godset et omfang af 28 3/4 tønder hartkorn, 268 tønder land, deraf 224 ager og eng, 44 skov og have. Nærmeste nabo er Kokkedal Golfklub. Fra slottets østlige gavl er der udsigt til Øresund og øen Hven. Hovedbygningen er fra 1866 i Rosenborg-stil.