Suomi فارسی Українська 日本語 Português Español Slovenčina English Русский Français 中文 Polski Svenska Magyar العربية Nederlands Euskara Deutsch Italiano Norsk (Bokmål) Català Türkçe עברית
Victoria Station, også kendt som London Victoria, er et stationskompleks for både fjerntog og London Underground i det centrale London i bydelen City of Westminster. Den er opkaldt efter den nærliggende Victoria Street og ikke efter Dronning Victoria. Den er den næsttravleste jernbaneterminal i London (og i Storbritannien), kun overgået af Waterloo, og indeholder lufthavnsfaciliteter for passagerer, der rejser med tog til Gatwick Airport. Området omkring stationen er også blevet et vigtigt skiftested for andre transportformer: der er en busstation for lokalbusser i forgården og den nærliggende Victoria Coach Station er en terminal for langtursrutebiler med destinationer i hele nationen. Victoria er i takstzone 1.